Hej! Jeg er Cecilie Ravn Lind, kvinden bag CRDesign.
Jeg er vokset op i en kristen familie og er uddannet multimediedesigner. Som 23-årig havde jeg en stærk følelse af, at Gud sagde, at jeg skulle bringe min tro og lidenskab sammen. Jeg grundlagde dermed CRDesign.
Jeg nyder at skabe smukke plakater, som er bygget på Guds ord, og gennem min virksomhed får jeg lov til at udleve min drøm om at være designer. Men ikke en hvilken som helst designer – en designer ledt af Gud, som ønsker at sprede hans ord.
“Min søn, lyt til mine ord, vend dit øre mod det, jeg siger, lad det ikke vige fra dine øjne, bevar det i dit hjerte.”
Jeg vender hele tiden tilbage til dette vers i Ordsprogenes bog 4. Gud ønsker, at vi vender vores blik mod det, han har at sige til os, og at vi bevarer det i vores hjerter. Mit ønske med mine plakater er det samme – at sprede Guds ord helt ind i dagligdagen til opbyggelse for mennesker, så vi kan gemme Guds ord i vores hjerter.
Følg Med På Instagram
Hold dig opdateret på de nyeste designs og samarbejder.
Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det.